31. december 2015
Vi tænkte at vi lige ville give en status herfra og en plan for de næste måneder. 2015 har på alle måder været et rigtigt dejligt år og vi håber at kunne gøre 2016 mindst lige så godt. Vi har nu et veletableret og meget engageret ungdomsudvalg med endnu flere kræfter/arme end vi har haft de andre år. Så vi tror på, at vi kan tilbringe kvalitet i såvel træning som udstyr og praktik på land.
Et vigtigt element i sejlads er sammenhold mellem børnene både på havnen og udenfor. Motion er super vigtigt og vi vil gerne gøre meget for, at børnene kombinerer sejlads med øvelser på land som sikrer noget styrke og kondi. På søndag starter vi derfor op med motion i Egebæksvang skov. Vi mødes på parkeringspladsen kl. 10 iført udendørstøj og bruger ca. en time på løb og fysiske øvelser. På Søndag vil det være Johan som svinger stokken og forældre er rigtigt velkomne til at deltage også (de har helt sikkert også brug for motion). Vi planlægger at lave træning hver søndag indtil sæsonstart! På et tidspunkt skifter vi nok træning ud med ægte vintersejlads men det er kun hvis vejret tillader det og tidligst omkring uge 8.
Teori starter op i uge 8. Dvs. første teoriundervisning er tirsdag den 23/2 kl. 19-20. Teori kører indtil ca. 1. maj hvor vi så starter på vandet. Teoriundervisning vil blive delt i to niveauer. Mere herom når vi nærmer os.
Ligesom sidste år har vi planlagt en lille skitur til Vallåsen (http://www.vallasen.se/). Det er lørdag den 6. februar og vi mødes meget tidligt om morgenen på Snekkersten havn, fordeler børn og forældre i biler og kører derop samleto. Transporttid er ca. en time og 15 min inkl. færge. Vi slutter dagen deroppe med pølser på grill og lidt hygge. Er ens børn 100% selvkørende i forhold til ski og udstyr kan de godt tage med alene men ellers skal forældre også deltage. Sidste år var vi vist omkring 16 og det var en rigtig sjov og hyggelig dag så vi kan varmt anbefale at deltage. Jeg sender mere information når vi nærmer os. En væsentlig forudsætning er også lidt sne på vores højdegrader.
I påsken er der jo stort stævne på Gardasøen med ca. 1.000 deltagende optimistjoller på alle niveauer fra hele Europa. Vi har ikke deltaget før men planlægger at deltage i år. Det er en kæmpe oplevelse for både børn og forældre og noget som virkeligt udvikler dem i forhold til sejlads. Det foregår fra 19-27 marts i Riva som er i den nordlige ende af Gardasøen. Vi deltager som en del af den danske delegation som i kan læse mere om på http://sailinggarda.dk/ . Sydpå deler man ikke børnene op i C, B og A-sejlere men i Juniorer og Cadetti. De fleste af vores børn skal på Cadetti og her sejler man ikke i over 7 m/s ligesom de fysisk er lidt tættere på havnen og under større opsyn.
Jeg har selv sejlet med som lille og husker det som en af de største oplevelser fra de år. Vejret bør være som Danmark i maj med omkring 20-22 grader i solen når den er fremme. Byen er en super hyggelig typisk norditaliensk by.
Det bliver en super super hyggelig familietur og vi organiserer transport sammen for at ramme et fornuftigt prisniveau. Skriv endeligt hvis det kunne have interesse! Tilmeldingsfrist er i slutningen af januar. Der er mange af vores sejlere som virkeligt kunne få noget ud af sådan en uge.
Godt nytår fra
Trænerteamet
Stævne på Gardasøen
· Søndag: Træning
· Mandag: Træning
· Tirsdag: Træning & festaften
· Onsdag: Fridag & indmarch gennem byen
· Torsdag: Regatta
· Fredag: Regatta
· Lørdag: Regatta
· Søndag: Regatta & præmieoverrækkelse
Jul 2015 – Kapsejlads i Dubai
Træning i læns, hvor trænerne hele tiden sørger for at alle runder samtidigt, så mærkerunding bliver intens.
Videogennemgang af dagens sejladser. Godt element, vi også skal arbejde mere med.
25. oktober 2015
Vintertræning i Rungsted KDY
13. oktober 2015
Hej alle optimistjollesejlere og forældre,
Som vi fortalte til forældremøde i torsdags vil der være vintersejlads mulighed i Rungsted for Optimister, Feva og 29’er.
Jeg har vedlagt invitation. Som jeg nævnte er det primært interessant for sejlere i gruppe 1. De vil kunne få rigtigt meget ud af det.
VinterKDYsUngdomscenterRungsted
Venligst vend tilbage til mig og brug link i vedlagte information for tilmelding. Så har jeg overblik over hvem der deltager og prøver at lave noget fællestransport af joller.
God efterårsferie,
Christian
9. oktober 2015
*Forældremøde*
Tak for en rigtig dejlig aften i går og tillykke til dem som vandt præmier, Lene og Karl Johan for SUPER flot sponsor arbejde med Spar Nord og til Martin O som er vores nye ungdomsudvalgsformand. Vi glæder os til resten af sæsonen og det fremadrettede arbejde med jeres børn.
Søndag, 4. oktober 2015
Hej alle optimistjollesejlere og forældre,
Så er det ved at være tirsdag/onsdag og vi glæder os rigtigt meget til sejlads. Desværre ser vejret ikke helt taknemmeligt ud. Vinden er i øst og relativ kraftig! Kan ikke huske så meget østenvind som vi har oplevet i denne sæson i alle de år jeg har sejlet. Men vi skal nok få noget ud af det.
Niels har på fineste vis orkestreret oprydning i skuret. Der er simpelthen blevet så fint. Vi var en del forældre nede og hjælpe til. Venligst hold det sådan.
Det skulle da lige være mangel på vind tirsdag og behov for solbriller…
Vi er tilbage ved fuld bemanding igen. Tirsdag kører Martin og Johan træning og onsdag os alle tre. Husk forældremøde torsdag kl. 17.30 hvor vi også samtidigt holder præmieoverrækkelse.
Jeg har skrevet ned, at Niels er landvagt og Michael og Jon assistenttrænere tirsdag. Vi har endnu ikke fået arrangeret hyggemad/kage så hvis nogen forældre er friske…
Trænerteamet
Vi gennemførte i lørdags en gennemgribende oprydning i sejlklubben:
Oprydning: Hangaren, værkstedet, brændstofskuret, jollereolerne, stensætningen foran hangaren
Nyt: Masteholdere, redningsvest ophæng nu med bøjler
Reparation: Diverse på værkstede og i hangaren – døren til klubhuset kan nu lukke, jollevogne, galger til optimistjoller, bukke
Alle havde en fantastisk dag i det skønneste vejr. Mange af børnene benyttede lejligheden til at lave ”vandsport” på materialer der var blevet smidt ud.
Vi vil rigtig gerne opfordre til at alle fremadrettet er med til at holde orden i klubben, så det er rart at komme der og vi alle sammen kan finde tingene.
29. september 2015
Som mange af jer ved så har der i denne weekend været afholdt Harboe cup i Skælskør.
Det er en kapsejlads over to dage hvor børnene sejler både lørdag og søndag.
I år var tredje år i træk med godt vejr, og så er det hele jo bare så meget bedre! Familiemedlemmer som er med kan både komme på rundvisning på Harboe bryggerierne og der køre veteran busser rundt i byen. Det betyder hygge for alle der er med.
Det er et godt og vel arrangeret stævne som varmt kan anbefales.
Vi havde 5 sejlere tilmeldt, 1 i B feltet og 4 i C feltet.
Denne video beskriver meget godt hvordan weekenden er gået og jeg håber endnu flere vil overveje at tage med næste år. Det er sjovt for både børn og voksne.
Søndag, 20. september 2015
Hej alle optimistjollesejlere og forældre,
Ovenpå en rigtig god weekend med klubmesterskab er det igen tid til at tænke på sejlads tirsdag og onsdag.
Onsdag kommer Rebekka tilbage igen og træner og det glæder vi os til. Nu fik vi heldigvis nærstuderet en del af børnene i kapsejlads lørdag og det har klart givet nogle ting vi skal fokusere på:
- Bruge tickles
- Rullevendinger
- Koncentration
De fleste er blevet ok til at starte men mangler noget når de sejler op ad banen og det må være det næste vi skal arbejde med J
Ovenstående er primært hold 1 og 2 men også hold 3. Hold 3 og 4 vil ellers have fokus på at lære og krydse gennem forskellige øvelser med elementer af leg.
Der kommer fin vind i den høje ende men det burde være muligt for de fleste at sejle.
Jeg har skrevet ned at Niels er landvagt og Michael og Jon assistenttrænere tirsdag. Ud over jer dækker Martin og jeg tirsdag + os alle tre onsdag. Vi har endnu ikke fået arrangeret hyggemad/kage så hvis nogen forældre er friske vil det være god hjælp ligesom vi er ved at løbe tør for benzin og derfor godt kunne bruge en der fylder et par tanke op.
Mandag, 14. september 2015
Ovenpå super dejlig optimistjolle sejlads i sidste uge er vejret jo skiftet lidt. Det betyder lidt mere vind tirsdag og onsdag. Tirsdag ligner det måske en byge og vind omkring 6-8 m/s og onsdag det samme. Vinden er omkring syd så lidt afhængigt af præcis retning kan vi godt få en smule bølger. Vi laver som sædvanligt øvelser der passer til børnenes niveau og sørger for at børnene nok skal få en god oplevelse på havnen.
Desværre er Johan bortrejst hele ugen og jeg er der ikke tirsdag. Så Martin har specielt i morgen godt brug for en hjælpende hånd. Både i forhold til at få følgebåde og mærker klar men også i forhold til at få alle på vandet og hjælp i følgebåde.
Husk at tirsdag er for hold 1, 2 og 3 mens onsdag er kapsejlads (for dem som har lyst og er selvhjulpne) + hold 4. I kan se holdliste længere nede.
Husk at vi på lørdag afholder klubmesterskab. Det er en stor dag for børnene og vi prøver at dele dem op i to grupper. Hold 1, 2 og 3 sejler normal kapsejlads sammen og til hold 4 laver vi en lille hyggelig bane så de også føler de kan være med. Den vil være så nem at alle kan deltage uagtet forudsætninger. Vi mødes til skippermøde på havnen kl. 9.30 hvor børnene bør have rigget til. Vi starter ikke senere end kl. 15 hvilket vil sige alle bør være på land senest kl. 16. For dem som har lyst tænder vi op i grill efterfølgende og laver en tidlig men hyggelig aftensmad. I behøver ikke tilmelde jeres børn men blot møde op på havnen lørdag morgen.
Og så har vi fået ny jolle! Den er delvist sponsoreret af Rungsted Gård. Stort tak til Martin for hjælpen med at etablere denne sponsoraftale.
Efter klubmesterskab har vi kun et stævne tilbage og det er i Skælskør:
Weekend 26-27. september: Harboe Cup – Stævne for optimistjoller i Skælskør
Tirsdag har vi noteret os at Niels er landvagt og Michael + Jon assistenttræner, Charlotte (Josefine’s mor) står for kage/hyggemad.
Søndag 6. september 2015
Tak for en dejlig men noget blæsende dag på vandet i dag. Vi var ret stolte af at kunne stille hele 12 optimistjoller til start i dag! Virkelig virkelig flot. At der så var lidt for meget vind er der ikke noget at gøre ved. Sådan er det danske vejr jo nogen gange. Tak til alle forældre som hjalp til.
Husk i denne uge starter vi op med, at tirsdag er for hold 1, 2 og 3 mens onsdag er kapsejlads (for dem som har lyst og er selvhjulpne) + hold 4. I kan se holdliste længere nede.
Der er nu under to uger til klubmesterskab hvor vi håber, at få alle joller på vandet. Fokus tirsdag vil derfor være en snak om hvad kapsejlads er, hvordan man starter (flag og horn) samt hvordan man sejler rundt på en bane. Det gælder både for hold 1, 2 og 3. Vejret tirsdag forventer vi omkring 5-6 m/s med fralandsvind i nord så de fleste bør kunne være med.
Onsdag kommer Rebekka igen og underviser de lidt mere øvede og kapsejladsklare sejlere. Dvs. primært hold 1 og 2. Skal sejlere på hold 1 og 2 vælge mellem at komme tirsdag og onsdag anbefaler vi onsdag. I er dog velkomne begge dage. Vinden onsdag forventer vi noget mildere (omkring 2-3 m/s) og alle på hold 4 skulle have en god chance for sejlads i trygge rammer.
Vi ses som sædvanligt til skippermøde omklædte og klare kl. 17.15 begge dage!
Vejret ser super godt ud tirsdag specielt så her planlægger vi at tænde op i grillen. Medbring derfor gerne noget mad hertil. Måske er det sidste aften i år 🙂
En lille opsang!!! Vælger i at forlade havneområdet mens børnene er på vandet skal i være tilbage og klar til at tage imod dem senest 18.45!!! Sidste gang stod Mikkels far Niels og én til alene på broen da 22 joller simultant kom mod broen lidt over kl. 19. Det duer ikke. Vi får ødelagt joller og det bliver noget kaotisk.
Ellers er vores kalender følgende:
- Lørdag den 19. september: Klubmesterskab for alle i Snekkersten
- Weekend 26-27. september: Harboe Cup – Stævne for optimistjoller i Skælskør
Tirsdag har vi noteret os at Niels er landvagt og Michael + Jon assistenttræner, Claus står for benzin og Britta kage/hyggemad.
Vi ses på tirsdag,
Trænerteamet
Nyhedsmail 23/08/2015
Tak for fin deltagelse i Slettecup. Vi stillede med 8 optimistjoller og det er bare rigtigt flot. Vi kom fint hjem med absolut godkendte placeringer. Det var rigtigt svære forhold at sejle under med begrænset vind, høj sø og meget strøm. Børnene gjorde det vildt godt! Johan og jeg var virkelig stolte. Stævnet var stort med over 100 optimistjoller i forskellige klasser og det var en fornøjelse at se vores sejlere kæmpe og virkeligt lære noget samtidigt med hæderlige resultater.
Nu er vi jo efterhånden blevet godt vant til varme og sommer. Det ser ud som om, at det slutter lidt nu. Vi får mere blandet vejr og vind går igen mod vest. Det kommer god vind tirsdag men heldigvis ligner det, at den følger kysten så vi ikke får for meget sø. Vi håber på, at få alle på vandet og skal nok give besked på dagen hvis nogen ikke skal rigge til.
Onsdag får vi besøg af Rebekka igen som vil tage sig af de øvede optimister. Det er en virkelig god mulighed for at lære en masse!!! Derfor er du øvet (dem Johan lavede teori med i tirsdags og dem som har sejlet i weekenden) og skal vælge mellem at komme til sejlads tirsdag eller onsdag så vælg onsdag i denne her uge.
Næste kapsejlads er i vores egen sejlklub og er søndag den 6. september. Jeg vil anbefale alle øvede at tilmelde sig dette stævne da det er en god mulighed for at stifte bekendtskab med kapsejlads i trygge rammer. Vi har virkelig meget brug for forældrehjælp. Det er ikke en forudsætning at man ved noget om sejlads. Er du interesseret i at hjælpe så mød op tirsdag efter træning til planlægningsmøde 19.15 eller skriv til Martin Løbel på martin.lobel@yahoo.com.
Smakkelauget (de små gamle træjoller som ligger henne ved ishuset) har tilbudt forældre som har lyst sejlads på tirsdag, mens deres børn sejler. Det er kl. 17.30 og i skal henvende jer til Dan ved jollerne hvis i gerne vil prøve en lidt ældre jolle som er meget karakteristisk og historisk for Snekkersten.
Ellers er vores kalender følgende:
- Lørdag den 19. september: Klubmesterskab for alle i Snekkersten
- Weekend 26-27. september: Harboe Cup – Stævne for optimistjoller i Skælskør
Vi har noteret os at Michael er assistenttræner på tirsdag og Niels er landvagt. Julius forældre står for kage/hyggemad.
Vi ses på tirsdag,
Trænerteamet
Søndag, den 16/8 – 2015
Tak for en vidunderlig sejlerweekend! Rigtig god og afslappet sejladstid med alle børnene og vi fik både sejlet, danset, gået på skattejagt, morgenbadet og prøvet nogle andre bådtyper. Ikke mindst fik alle forældre forsøgt sig i børnenes optimistjolle til stor glæde/morskab for os alle. Tillykke til Michael Melby som er ny forældre-klubmester i optimistjolle! Suveræn sejr med to førstepladser. Vi var faktisk noget overrasket over niveauet. Vi havde ikke regnet med, at alle kom til start og at stort set alle gennemførte to sejladser. Jeg tror heller ikke at noget børn/trænere har sultet, til gengæld tror jeg vi alle mangler lidt søvn. Tusinde tak til Martin for så fint og gennemtænkt arrangement. Også tak til de forældre som har hjulpet med mad, oprydning, bagning osv. Martin vil dele lidt billeder ved lejlighed på Facebook.
Godt nok er sejlerweekenden jo kun lige overstået, men der er jo sejlads igen på tirsdag. Der kommer desværre en del vind ifølge alle de vejrmeldinger som er tilgængelige nu. Det ligner at vinden har bidt sig fast i Øst og vi derfor får pålandsvind de næste 10 dage i hvert tilfælde. Til gengæld bliver det solskin og varmt. Vi kan derfor ikke sige noget om præcist, hvordan tirsdagen kommer til at forløbe endnu. Vi vil helst gerne have, at alle møder op til sædvanlig tid og så giver vi anvisning for sejlads og hvem som sejler hvad på dagen.
Vi har en del mad tilovers fra weekenden og planlægger at lave et fælles koldt bord for dem, som har lyst til mad efter sejlads. Tak til Bente Løbel for en stor indsats i den sammenhæng.
Der er jo et godt kapsejladsprogram her i efteråret og jeg anbefaler virkeligt, at dem som har lyst deltager i mest muligt. På søndag den 23/8 er der et stort og godt stævne i Sletten Bådeklub. Det er et af de større i sæsonen og helt sikkert en rigtig god oplevelse for dem som har lyst. I skal tilmelde jer her: http://www.slettenbaadeklub.klub-modul.dk/cms/ShowContentPage.aspx?ContentPageID=20men giv også besked til mig hvis i deltager så vi kan koordinere lidt omkring joller, transport, følgebåd på vandet osv.
Ellers er vores kalender følgende:
Søndag den 6. september: Danbolig cup for alle i Snekkersten
- Lørdag den 19. september: Klubmesterskab for alle i Snekkersten
- Weekend 26-27. september: Harboe Cup – Stævne for optimistjoller i Skælskør
Vi har noteret os at Milans forældre er assistenttræner på tirsdag men mangler en landvagt. Vi har heldigvis benzin nok så der er ikke behov for hjælp i den sammenhæng.
Vi ses på tirsdag,
Trænerteamet
Christian Stahl
Onsdag, den 24/6 – 2015
Træning med Rebekka fra KDY
En aften med tips og tricks fra én af Danmarks bedste pige-optimistjolle-sejlere – se video og læs mere om Rebekka længere nede på denne side.
Sejlads tirsdag, den 16/6 – 2015
Så er det snart tirsdag. Vi får sol og ikke specielt meget vind til gengæld rammer temperaturen kun 15 grader, hvilket der jo ikke er meget sommer over. Da vejret alligevel er nogenlunde godt planlægger vi derfor igen at starte vores grill op og lave noget fællesspisning. Har i lyst medbringer i blot mad til jer selv. Der er bestik og øl og sodavand kan købes dernede. Husk denne gang at rydde ordenligt op!
Alle joller bør rigges til. Fyld op fra klubhus og over mod jollestativer så der er plads til alle. Der skal være to meters passage langs jollestativet.
Onsdag ser ligeså god ud vejrmæssigt, så der planlægger vi selvfølgeligt også kapsejladstræning.
Husk at tilmelde jer hjælp til Sankt Hans aften. Louise har sendt en mail herom. Sankt Hans er på tirsdag hvorfor vi flytter træning fra tirsdag til onsdag i næste uge.
Og så har vi fået to nyere brugte joller! Det er helt fantastisk. Det er sket gennem sponsorat på kr. 30.000 som Jon (far til Frederik) har skaffet gennem sit firma EKJ Rådgivende Ingeniører. Vi er p.t. i gang med at få trykt sponsorlogoer på sejl og til bådende. Forhåbentligt kommer de til at se ud som nedenstående og burde være klar senest til Sankt Hans aften:
Det er hårdt tiltrængt med nye joller så det er virkelig noget vi værdsætter. Super godt gået Jon!
Vi købte i øvrigt den ene jolle af en pige som hedder Rebekka. Hun er faktisk Danmarks bedste pigesejler p.t. og skal bl.a. sejle EM i optimistjolle. I forbindelse med købet spurgte vi Rebekka om hun kunne komme ned og vise alle vores sejlere hvordan man rigtigt sejler og fortælle lidt om kapsejlads på højt niveau. Så hun kommer ned på onsdag i næste uge. Jeg vil derfor opfordre ALLE til at komme denne dag. Jeg tror virkelig børnene kan få noget ud af at høre på Rebekka og se, hvordan man rigtigt sejler og håndterer en optimistjolle.
Tirsdag har Julius landvagt + grilltænding, Thomas (Dicte) & Louise (Alma) er assistenttrænere. Thomas (Dicte) står for benzin og Stina (Jonathan) for kage/hygge. Der er Martin og jeg som er trænere da Johan skal rejse. I kan se fordelingen på skemaet.
Her er en lille video som fortæller lidt om hvordan det var til Furesø minicup.
SSS have tre C sejlere med – to som var med til deres første stævne, og en som havde prøvet det en enkelt gang før.
Der var stor fokus fra arrangørerne på, at alle skulle have en god oplevelse i den hårde blæst og det lykkedes flot for dem.
Venlig hilsen
Martin Bjørk-Olsen
Vores kalender for resten af sæsonen er som følger:
Tirsdag den 23. juni: Sankt Hans – Børn + forældre forventes at hjælpe til på havnen her
Weekend 26-27. september: Harboe Cup – Stævne for optimistjoller i Skælskør
Med venlig hilsen
Træner teamet