Så er en herlig dag med afvikling af klubmesterskab forbi, og hold op hvor blev der sejlet på alle fronter, i til tider meget frisk vind👏😁. Vi fik kåret klubmestre i alle klasser, og sluttede af med en super hyggelig fællesspisning med 60 deltagere🤗efterfulgt af crumble-cake😋.
Tak for indsatsen fra alle I skønne mennesker🙏

Anja: En skøn uge ved NM i Båstad er slut. Det danske hold af sejlere og familier har et fantastisk sammenhold på tværs af klubber og jolle-typer, der tegner godt for det fremtidige sejlerliv for vores børn.
Den sidste sejlerdag lørdag, bød på frisk vind og store bølger. På feva-banen betød det at vores sss-sejlere kæntrede op til flere gange, men formåede at komme tilbage i feltet.
De endelige resultater for SSS-sejlerne ved de nordiske mesterskaber 2018 blev at Marius/Anton endte på en 5. plads i fevaXL og Annabell/Andrea kæmpede godt i det hårde vejr og sejlede sig 3 pladser op ad listen og endte på en 15.plads.👏🇩🇰😁
På optimist-banen endte Vitus på en 28.plads, Frederik på en 56.plads og Emil på en 72.plads.👏🇩🇰😁
Ved stævnet fik Danmark en nordisk mester i Zoom 8 – Simon fra Sletten, broncemedaljer til 29’er sejlerne Valdemar og Peter fra KDY og nordiske mestere i optimist-holdsejlads for drenge.🇩🇰🇩🇰🇩🇰🏆🥇🥇🥉
Vi glæder os stadig meget over at vores lille sejlklub kan stille med hele 7 sejlere ved dette års NM. Vi håber at flere i klubben har lyst og får mulighed for at rejse ud på sejlereventyr i de kommende år.😁😉💪🇩🇰
De bedste sejlerhilsner fra NM-holdet 2018

Martin Olsen : Lidt billeder og Stort tillykke til alle sejlere med flotte resultater, nye indsigter og skønne oplevelser med gode sejlvenner… 😍 Jeg glæder mig meget til en skøn efterårs sæson som starter med et brag i næste uge…. 😊 Måske tirsdag, hvis der er stemning for det?

Her er en KALENDER for både første og andet halvår af 2018. Der er to udgaver af kalenderen, afhængig af om dit barn er C-D-sejler eller A-B-sejler. Bemærk følgende tre datoer:

  • forældremøde tirsdag den 10. april kl. 18.00-20.30
  • kæntringsøvelse i svømmehal lørdag den 21. april kl. 20-22
  • jolleklargøring søndag den 22. april

Kalendere D-C og A-B-Z-F

Klik på valgte kalender for stort billede

Præsentationen ved forældremøde 10. april 2018

Forældremøde april 2018

Der tages hul på sæson 2018 med et NYTÅRSGALLA ….

 

Kære optisejlere og forældre

Selv om vejret ikke er til sejlads for alle børnene i Snekkersten Skotterup Sejlklub, så ses vi alligevel! Tirsdag den 30. januar kl. 17.30-20.00 holder vi NYTÅRSGALLA  for alle optisejlerne i klubhuset:

  • velkomstdrink på den røde løber
  • 3-rettersmenu med fin servering
  • fotografering og selskabslege
  • dresscode “galla-like”
  • pris kr. 50,- på mobile pay til Bodil (26157913)
  • tilmeldingsfrist NU
  • vi tager gerne imod hjælp fra forældre til indkøb, madlavning, servering og oprydning

Næste arrangement løber af stablen tirsdag den 27. februar kl. 17.00-18.30. Vi inviterer nye potentielle sejlere og deres forældre til ÅBENT-HUS-ARRANGEMENT i klubhuset. Vedlagt er en flyer, som bliver omdelt via intra på Snekkersten Skole, men spred gerne det gode budskab til interesserede børn.

 

Sejlerhilsner Anja og Bodil

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial