Aktiviteter fra august 2016

Kære optimistjollesejlere og forældre,

Så går det løs på tirsdag igen og vi glæder os til at se jeres børn. Vi er inde i et ok vejrsystem og forventer 5-7 m/s i vest hvilket betyder at de fleste kan komme ud og om ikke andet blot i havnen.

Husk at man altid også er velkommen om torsdagen. Her sejler vi kapsejlads med C+ og B børnene ligesom vi træner de C/D sejlere som møder op. Typisk har vi kun tre-fire børn som er C/D hvorfor der er rigtigt meget tid til hver enkelt. Går man normalt om tirsdagen og kunne godt tænke sig lidt mere dedikeret træning kan man derfor blot møde op om torsdagen også.

Christian

Der er ikke valgt galleri eller galleriet blev slettet.

Aktiviteter maj-juli 2016

Kære Optisejlere og forældre på hold 1 og 2,

Det er med stor glæde at vi kan tilbyde vores ambitiøse sejlere en unik mulighed. Nogle af os var i Dubai omkring jul hvor vi deltog i en såkaldt Optimist Clinic. En Optimist Clinic er en slags avanceret træningslejr. Lederen i Dubai var en schweizer ved navn Cyrill som har trænet flere landshold og er alment anerkendt for at være en af de bedste trænere i verden.

Det er jo ikke gratis, at tage til Dubai så Michael, Anja og jeg snakkede efterfølgende omkring det ikke var billigere at invitere Cyrill til Danmark snarere end os alle sammen til Dubai. Den aftale er nu kommet på plads og Cyrill kommer til Snekkersten i uge 27. Undervisning er på højt plan og foregår engelsk selvom hjælpetrænere er danske. Dvs. de kan hjælpe med udtryk som børnene ikke forstår. Vi skal have ca. 20 børn på for at det løber rundt økonomisk og vi har derfor valgt at afholde det sammen med KDY Rungsted og deres optimistjolleafdeling. Niveau er højt og det er primært for erfarne C-sejlere, B-sejlere og nybegynder A-sejlere. Det vil give mest mening at deltage på Optimist Clinic hvis man er godt i gang med sæsonen og  planlægger at deltage i:

  • Skovsercup i Skovshoved den 12/6

En sådan Clinic giver virkelig et løft og blot de timer man får på vandet modsvarer i hvert tilfælde en halv normal sæson.

Desværre er det begrænset antal pladser (5 af de 20 pladser er afsat allerede nu) så planlægger i at deltage bør i tilmelde jer hurtigst muligt! Tilmeldingslink er:

 

http://kdy.dk/aktivitet_detail.php4?uniq_id=1666&back=index.php

De bedste hilsener

Trænerteamet

Tirsdags sejlads i hård vind (26. april 2016)

Aktivitetsplan for feb-april 2016

Den overordnede plan ser ud som følger:

TeoriFeb2016

Kære Optimistjollesejlere og forældre,

Så er det på tirsdag sejlsæson starter så småt med teori. Vi glæder os rigtigt meget til at se jer alle sammen! Vi er jo helt kommet til at savne jer.

Teori kører hver tirsdag fra 19 til 20 og vi deler børnene i to grupper modsvarende det niveau de skal have teori på:

  • Dem som sidste år sejlede i gruppe 1 og 2 vil have teori med Johan og jeg. Her vil fokus være på regler, kapsejlads og fart.
  • Dem som sidste år sejlede i gruppe 3 og 4 vil typisk have teori med Martin (På tirsdag er det dog mig og Michael Melby som dækker den gruppe) og her vil fokus være færdigheder på vandet såsom bomning, vendinger, kurser osv. og hvad ting hedder.

Børnene bedes anskaffe sig et stykke torv på ca. en meter som kan bruges til at binde knob med og forvent at der vil være lidt lektier til hver gang for ellers kan vil ikke nå alt det vi gerne vil. Vi har bestilt bøger og håber de når frem til tirsdag.

Er der nogen som måske kunne tænke sig at bage en kage 🙂

Frivilligt: Vi er nogle stykker som skal ned og sejle på Gardasøen i påsken og vi vil derfor gerne lidt tidligt i gang med sejlads på vandet hvorfor vi på søndag og de næste tre søndage starter op med optimistjolle sejlads på vandet mellem 12 og 15. Kunne i tænke jer at deltage så tag lige fat i mig. Træning på vand erstatter søndagsløb!

Vel mødt tirsdag

Trænerteamet

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial