Betingelser for lån af Snekkersten Skotterup Sejlklubs klubhus

Klubhuset er primært til brug for interne arrangementer i Snekkersten Skotterup Sejlklub, Snekkersten Fiskerlaug og Fonden Snekkersten Havn, som går forud for alt anden aktivitet og udlån.

Alle medlemmer af sejlklubben og betalere af havnens brugergebyr, som er over 24 år og har betalt kontingent/brugergebyr i mindst ét år forud for låneaftalen, kan efter aftale med sejlklubben låne klubhuset til private arrangementer. Øvrige foreninger og grupper på havnen kan efter aftale låne klubhuset til egne arrangementer. I særlige tilfælde kan andre låne klubhuset til forhøjede priser.

For at låne klubhuset skal der via e-mail sendes en anmodning til klubhus@sssejlklub.dk med angivelse af lånerens navn, e-mail adresse, formål og dato/tid. Efter bekræftelse fra klubhusudvalget vil bestilleren modtage en faktura.

Ansøgning kan sendes op til 6 måneder før datoen for lånet. For klubhusets anvendelse føres en kalender på sejlklubbens hjemmeside.

Lån af klubhuset omfatter følgende rum: entre, salen, køkkenet, mellemgangen og to toiletter. Lånet omfatter alt inventar og service. Dog skal viskestykker, håndklæder og lignende selv medbringes.

Låneren må acceptere, at sejlklubbens medlemmer i låneperioden har adgang til klubhusets øvrige faciliteter og omklædning via bagindgangen.

Lånere i weekenden (fredag, lørdag og søndag) og helligdage kan bruge de lånte lokaler fra kl. 11.00 til næste dag kl. 11.00.

Lånere på hverdage kan bruge lokalerne i op til 10 timer og tidspunkter kan træffes individuelt.

Klubhuset skal afleveres ryddet og i rengjort stand.

Låneren skal være til stede under hele arrangementet og må kun benyttes til egne og nærmeste families arrangementer. Låneren må ikke udlåne klubhuset til tredjemand eller benytte det til tredjemands arrangementer.

Der skal udvises størst mulig omsorg for lokaler, installationer, inventar og service.

Undgå støjende adfærd på havnen og vis hensyn til havnens installationer, sejlere og genboer. Musik skal ophøre senest kl. 02.00.

Låneren er forpligtet til at efterkomme anvisninger og påbud fra medlemmer af sejlklubbens bestyrelse og klubhusudvalg.

I helt særlige tilfælde er klubhusudvalget berettiget til at annullere et udlån, hvis det tjener den almene interesse blandt foreningerne på havnen. En annullation skal meddeles senest 3 måneder før lånedagen. I sådanne tilfælde tilbagebetales det erlagte gebyr for lån af klubhuset. Sejlklubben hæfter ikke for udgifter eller tab af nogen art, som låneren måtte lide i den forbindelse.

Låneren hæfter for eventuelle skader på klubhus, inventar og omgivelser.

Hvis du i forbindelse med arrangementet har lånt nøgle, skal denne afleveres tilbage umiddelbart efter endt brug.

Ovenstående betingelser er ubetinget gældende, medmindre låneren har truffet særlig og anden skriftlig aftale med administrator af klubhuset.

Snekkersten Skotterup Sejlklub                                                                                     Opdateret februar 2024

Bestyrelsen

Lån af sejlklubbens klubhus inkl. køkkenfaciliteter

Klubhuset er primært til brug for interne arrangementer i Snekkersten Skotterup Sejlklub, Snekkersten Fiskerlaug og Fonden Snekkersten Havn.

Lån af klubhuset kan derudover ske inden for gældende retningslinjer. Priser for 2024.

Medlemmer af sejlklubben og Betalere af havnens brugergebyr

Mandag til torsdag                    kr. 1.200

Weekend og helligdag              kr. 3.000

Grupper tilknyttet Sejlklubben, Fiskerlauget og Snekkersten Havn

som regelmæssigt anvender køkkenet til madlavning og opvask.

Pr. arrangement                         kr. 20 per deltagende person

Øvrige foreninger på Snekkersten Havn f.eks. Badelauget

Egne arrangementer                 kr. 1.200

Ikke medlemmer, kun efter nærmere aftale

Mandag til torsdag                    kr. 1.500

Weekend og helligdag              kr. 4.000

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial