Denne side er både underholdning og praktiske tip fra Snekkersten Skotterup Sejlklub’s sejlerveteran og underviser igennem mange år: Anders Høgh Post.

Om sejlads N for Kronborg. Om kapsejlads mod et 74 m langt skoleskib, “Danmark”. Om arbejdsskibene for anker over el-kabler til/fra Sverige. Om sejlads mellem færgerne ved Helsingør. Sådanne færger kan stoppe i fuld fart ved at bakke med alle propeller (5-6 stk), så en lystbåd foran bliver spulet væk.

 

… og endelig historie fra 1967 om Kullenmandens klippehule.

Vi var i ”Sirenen” sejlet fra Snekkersten og nordpå til Kullens bjerg søndag 16. juni. Det var dagen efter lørdag og smakkejollernes VM kapsejlads med forudsagt dårligt vejr, torden og blæst. Det blev det også, så vi sejlede ikke den lørdag. Men søndagen blev fin.

Vi var sejlet op nord for Kullens bjerg for at se på klippehuler, hvor ”Kullen-Manden” bor. Ham skulle man hilse på med en drink og råbe ”Hil dig, Kullen Mand”. Gjorde man det, eller var det blot skipper, der gjorde det, så fik man ingen ulykker.

På hjemturen fra Kullens spids mod Snekkersten havde vi frisk vind lidt agterind og rebet storsejl og 7 knobs fart.

Vi styrede mod Sjællands kyst, for der kan være stærk nordgående modstrøm langs svenskekysten. Strømmen løber mod nord ca. 80 % af tiden. Ofte 3-4 knob tæt langs Sverige. Husk det.

Ved 17-tiden så vi foran Sjællands kyst det hvide skoleskib Danmark for fulde sejl, flot. Der var dog kun næsten fulde sejl. Tre af de øverste råsejl var ikke sat, et i stormasten og to i mesanmasten. Foruden fuldriggerens råsejl var der hejst flere stagsejl egnede til spids vind mellem masterne. To stagsejl mellem fokkemast og stormast, samt to stagsejl mellem mesanmast og stormast. Og så var der 4 klyver-stagsejl på bovsprydet.

Vi kom til at sejle næsten parallelt med skoleskibet, og vi så ud til at have lidt mere fart i den stille sommeraften.

Spidsede vi lidt op, ville vi få bedre fart og komme ind foran skoleskibet. Det skal gøres forsigtigt, for du må ikke komme for tæt på det lange bovspryd, som er oppe nær vor egen mastetop.

Men skipper kunne se, at det ville gå godt, og at afstanden var fornuftig. Vores fart på 7 knob var også fornuftig. Det 74,4 m lange skoleskib sejlede lidt langsommere end vor 11,5 m sejlbåd.

Det er kyststrøm mod nord, vi ser på foto. Det giver en hård tur hjemad, og strømmen kan gå op til 3-5 knob. Medmindre man sejler over på den danske side.

. 

Mölle havnefyr. Husk at runde en grøn bøje længere ude før havnen. Det glemte en Snekkersten–sejler for 10-15 år siden. Og så rammer man sten.

Hvis vi ikke havde drukket én øl og hilst korrekt på Kullen Manden, så var det nok gået galt. Og havde vi ikke spidset op og dermed sejlet hurtigere end skoleskibet, kunne det nok også gå galt.

Skoleskib “Danmark” indhentes i Sundet N

“Sirenen” Snekkersten er 11,5 m lang og har mastehøjde 16,5 m

En halv sømil foran bovsprydet

Vi var nær en halv sømil foran det truende lange bovspryd oppe i vor mastehøjde. Snart skar vi meget længere ind og i sikkerhed ved Sjællands kyst – og i god fart mod Kronborg.

Skoleskibets stormast er 38,6 m over vandlinjen. Vores egen mast er kun 16,5 m over vandlinjen.

Skoleskibet er bygget 1932 og søsat 1933. 10 m bredt. Besætningen er 15 erfarne mand og 80 elever.

Vores båd ”Sirenen” er bygget 1987, og vi kan klare os med 2-3 mands besæting.

En historie fra 1967 – Kullenmandens klippehule

Kullen-Mandens klippehule, som siges at befinde sig på nordkysten af Kullen. Her er flere grotter, og med (stor) dristighed kan man sejle helt ind til klipperne og fortøje. Men det skal være i roligt vejr uden bølger og dønning og med en båd med ringe dybgang. Min båd stak kun 1,10 m, og kølen rørte let ved klipperne på bunden, da vi sejlede ind. Der skulle sættes mange fortøjninger til flere klipper, så båden lå helt roligt  Alligevel havde dønningen slidt en fortøjning over mod en klippe dengang i 1967.  Vi gad ikke klatre i land og hente den slidte fortøjning, så den ligger muligvis endnu på klippen derinde.

Pas på arbejdsskibe ved el-kabler Nord for Kronborg

Flere arbejdsskibe har i længere tid været ankret i Sundet lidt nord for Kronborg. Elkablerne, som går mellem Sjælland og Sverige, kan overføre stærkstrøm fra danske vindmøller til Sverige og stærkstrøm fra svenske vandfald til Danmark.

Strømkablerne er ved at blive udskiftet eller repareret. Kablerne er i land markeret med runde, hvide kabel båker, som  viser kablernes retning over Sundet. Store skibe må ikke ankre over kablerne. Små lystbåde må heller ikke, da kablerne kan blive skadet af skarpe ankre. Kablerne er pakket ind i gummi, og indvendigt er der olie, som beskytter kablet. På land afkøler olien kablet.

Arbejdsskibe over søkabler N for Kronborg

Arbejdsskibene er ankret tæt sammen og forbundet med wirer og ankre. Den sorte bugserbåd til venstre afviser skibe, der kommer for tæt på. Det røde skib er det egentlige arbejdsfartøj.

Lystbåde må slet ikke komme ind mellem arbejdsskibene. Lystbåde skal passere uden om og sikrest øst om. Ud mod Sundets midte er der store, grønne lysbøjer, som viser sejlrendens vestlige side. I denne sejlrende må du ikke sejle mod nord, men gerne sejle forsigtigt sydpå tæt ved rendens vestlige side. Sejlrenden langs Sjælland er kun for skibe, der sejler mod syd. Sejlrenden langs Sverige er til skibe, der sejler mod nord. Det må lystbåde også, men kun tæt på rendens østlige (styrbord) side.

Sejlrenderne må kun passeres nogenlunde vinkelret over af lystbåde. Svenske vagtskibe overvåger dette, og bøde for forkert sejlads er ca. 1.000 kr.

Bag om el-færgen ved Helsingør

Færgerne ved Helsingør er nok lidt skræmmende med deres størrelse og fart.

Færger sejler ud af Helsingør havn med 10 knob, og når de er kommet godt ud, sættes farten op til 15-20 knob. Husk, du kan aldrig i en lystbåd sejle fra en færge, undtagen i en meget hurtig speedbåd.

Området lige foran Helsingør havn må ikke besejles tæt. Kik på dit kompas og find retningen, der går stik syd fra yderste af Kronborg pynt. Den syd-linje må ikke krydses med båd udefra. Der er ingen bøjer, der viser dette, men søkort Sundet Nordlige del viser dette forbudte område. I al fald hvis søkortet er nyt. Fiskerjoller kommer tit ulovligt derind.

Hvis en færge eller andre store skibe giver 5 korte ”dut” med horn, betyder det det samme som en advarsel fra en bil. Til søs betyder 5 dut, at færgen ”ikke forstår dine hensigter” – og underforstået at du snarest skal sejle væk.

Det er svært at vurdere, hvor stærkt en færge nærmer sig på afstand, men det kan være med 15-20 knob. Prøv aldrig at sejle fra eller foran en færge.

Men når en færge nærmer sig din lystbåd, så drej væk fra færgen og styr agter om den. Du kan godt styre næsten direkte på færgens agterskib – men det vil give din båd nogle bølger, som færgens kaptajn kan more sig over. Værre er det ikke, og næste gang ved du, hvad afstanden bør være.

Du kan risikere at møde først én færge, og så er der straks en anden færge modsat vej. Uheld, men så styrer du bare mod den anden færges agterskib.

Disse manøvrer med at styre efter en færges agterskib vil berolige færgens kaptajn, så han ikke dutter 5 gange.

Jeg har i øvrig passeret færgerne ved Helsingør i 50 år, og de har aldrig duttet. Måske kender officererne mit sejlnummer eller båden?

Disse færger kan i øvrigt stoppe helt op på deres egen færgelængde fra fuld fart med over 10 knob. Så bakker samtidig alle propeller, både agter og for. Hvis det gjaldt en lystsejler, der var kommet for tæt foran, vil lystsejleren blive spulet væk af færgens propeller-bovvand. Bare rolig, og hold bedre afstand næste gang.

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial
Facebook