Stander ned og ordinær generalforsamling
29. oktober 2020
Mundbind og forsamlingsristriktioner i klubhuset.
5. november 2020
Show all

Pressemeddelelse: 41 Øresunds-sejlklubber støtter Dansk Søredningsselskab med donation på kr. 60.000.-

Da Covid-19 i foråret havde lukket landet og derved også sports- og foreningsklubberne, besluttede sejlerne i Øresundsklubberne at hylde det fællesskab, de i foråret ikke kunne være en del af pga. Corona restriktionerne. 41 sejlklubber langs Øresundskysten gik sammen og planlagde en eskadre-sejlads for alle deres medlemmer. 

Eskadre-sejladsen fik navnet ‘Øresund sammen – hver for sig’, og den 13. juni 2020 stævnede tæt ved 1000 både ud fra hver deres havn fra Gilleleje til Køge. Målet for dem alle var, at de mellem kl 12 -14  skulle ind og runde ‘kongebøjen’ i Københavns Havn, der i dagens anledning var åben for fritidssejlere. 

Det var en fantastisk oplevelse og et imponerende syn i Københavns Havn, da de tæt ved 1000 både rundede ‘kongebøjen’ for at fejre fællesskabet i sejlsporten, og de 46 deltagende sejlklubber var ikke længe om at beslutte at ‘Øresund sammen – hver for sig’ skulle være en årlig tilbagevendende begivenhed.

I forbindelsen planlægningen af ‘Øresund sammen – hver for sig’, meldte Tempo Bådsalg, Restaurant Address, Special Risk Forsikringsformidling og Copenhagen Boatshow sig med opbakning i form at sponsorater. Midlerne blev fordelt efter ansøgning fra de deltagende klubber, og efter at Sejlklubben Lynetten og Nivå Tursejlere havde ansøgt og fået støtte til lokale aktiviteter, var der bred enighed om at det resterende beløb på kr. 60.000,- blevet tildelt Dansk Søredningsselskab, som en påskønnelse af den sikkerhed selskabet yder alle sejlere til søs. 

Overrækkelsen fandt sted den 29. oktober hos Kongelig Dansk Yachtklub i Tuborg Havn, hvor Steen Wintlev-Jensen fik overrakt donationen på kr. 60.000.- til Dansk Søredningsselskab. “Vi er taknemlige for at I tænker på os, og vi kan helt sikkert bruge pengene til at styrke Dansk Søredningsselskab”udtaler Steen Wintlev-Jensen ved overrækkelsen.

Til næste år gentages succesen ‘Øresund sammen – hver for sig’ den 12. juni 2021, hvor man håber på at se endnu flere lystsejlere være med til at fejre fællesskabet i sejlsport. 

Billedet: Steen Wintlev-Jensen fra Dansk Søredningsselskab og Carl Erik Kjærsgaard formand i Kongelig Dansk Yachtklub, ved overrækkelsen i Tuborg Havn.

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial
Facebook