Under sloganet “Del din bådplads med andre bådfolk, og de vil gøre det samme for dig” udkommer App’en Find Fri Gæsteplads den 1. maj 2018. App’ens formål er at gøre flere bådpladser tilgængelige for gæstebåde og samtidig at matche gæstebådene med pladser, der passer til deres båds dimensioner. På den måde bliver det lettere at komme ind i en fremmed havn.
Udviklerne samarbejder med FTLF, Danske Tursejlere samt FLID om udbredelse af systemet. App’en findes p.t. til Android, men om nogle måneder kommer den også til iOS.
Smuglæs i manualen for lige at få et overblik over app’en https://www.3cp.dk/ffg/manual.pdf