Fondens bestyrelse informerer:
Havnens område er i øjeblikket fyldt med byggematerialer, som skal bruges til det spændende projekt i lagunen, som der tidligere er informeret om i forbindelse med visionsplanen for Snekkersten Havn.
Her skal der bygges nye moler og slæbested til Sejlklubbens både, ligesom der også vil blive etableret et ”føle-røre-bassin” til børnene.
Dette betyder, at alle sejlklubbens både og Ribs vil blive flyttet fra inderhavnen og ud i det nye anlæg.
Arbejdet med dette forventes færdigt i april måned, så vi kan indvie det ved standerhejsningen den 16. april 2023 – hvis ikke vi bliver forsinket grundet vejrlig eller andet.
Vi glæder os super meget til dette, og håber på jeres forståelse for at vi “roder” lidt på havnen.