KrabbeKrabbeKlubben

for alle børn imellem 5 og 8 år

Snekkersten Skotterup Sejlklub tilbyder også i  sæson 2017

…. et Krabbehold

for børn mellem 5 og 8 år. Formålet med KrabbeKlubben vil være at gøre børnene i den alder fortrolige med at færdes ved vandet og give dem en fornemmelse af, at det er trygt og sjovt at sejle.

For at kunne deltage kræver det et medlemskab af sejlklubben – enten et familie-medlemskab eller et junior-medlemskab – se om medlemskab

Derudover koster det et Krabbeklub-gebyr på  100,- kroner, og så kan man deltage hele året fra 2. maj til tirsdag i uge 41, hvor vores udendørs sæson slutter. Holdet kan være på max 15 børn.

Der er ikke valgt galleri eller galleriet blev slettet.

Tanken er, at børnene bli’r fortrolige med vand og tilegner sig en basal forståelse om liv ved stranden og i strandkanten, vejr og vind, får gode naturoplevelser ved vandet og udvikler  deres nysgerrighed med hensyn til vandsport og evt det at sejle. Dette sker gennem leg med fiskenet, spand og skovl, fange krabber, søkikkert mm. For dem der har lyst er der mulighed for en sejltur på vandet i enten motorbåd, sejlbåd – måske sejle kajak, vrikke i optimistjoller – kun fantasien udfordrer.

Det skal foregå om tirsdagen i tidsrummet 17-19 og forventes at starte samtidig med, at vi sender de første joller på vandet til sommer sæsonen.

Lene Svendsen Borra står i spidsen for KrabbeKlubben, men det vil kun være fantastisk, hvis der er flere forældre som kunne tænke sig at være med. Den eneste forudsætning for at påtage sig opgaven er, at man har lysten til nogle sjove timer ved vandet. (Og at man afleverer en børneattest) ;o)

Der vil være opbakning fra resten af trænerteamet og vi vil sammen sørge for at hjælpe hinanden med at skabe en sammenhæng imellem alle ungdomssejlere i Snekkersten.

Har du et barn/børn/børnebørn, som kunne tænkes at være med på et Krabbehold – og kunne du som voksen have interesse i at være en del af overstående, så udfyld gerne tilmeldingsformularen her på siden. Har du uddybende spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til Lene Svendsen Borra på tlf 4028 3290 eller til Martin Bjørk-Olsen for nærmere information på tlf 3038 7591.

Sejler hilsner fra ungdomsudvalget

SEND
Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial