

Vi kender det alle. Spileren bliver nede. Det blæser lidt for meget. Vi bliver i havnen.
Som tursejlere bliver vi nemt lidt for magelige – og betaler prisen i form af færre oplevelser og ringere færdigheder.
I SSS går Martin Løbel og hans sønner (Team Løbel) den modsatte vej. De opsøger udfordringerne med sejlads i hård vind, om natten og under krævende forhold. Ikke kun for spændingens skyld – men fordi god forberedelse, sikkerhed og det rette udstyr gør det både muligt
og sjovt at blive udfordret.
I første del af denne aftenen deler Martin konkrete råd om sikkerhed, teknik og inspirerende historier når sejladsen foregår om natten og i udfordrede vejr. Et oplæg om at blive en bedre og mere tryg sejler, at turde mere og få mere igen, og søge eventyr langt ud over Øresund.
I anden del af denne aften tager han os med på togt i det sydlige Irland, hvor han i foråret 2025 sejlede med SAGA blandt dramatiske kyster, stærk tidevand, mangfoldigt dyreliv, og rå Atlanterhavsvind.
Glæd dig til en inspirerende aften med Team Løbel
Vi ses d. 7. januar kl. 19.00
God jul og godt nytår til alle i SSS – Søren og Peter