Ohøj der,

Vigtig meddelelse til mandagskapsejlere – Starttidspunkt rykkes til kl.18 og ekstra sejlads – læs mere her!

Da vi desværre fik aflyst sidste sejlads pga. dårligt vejr, har vi i kapsejladsudvalget besluttet at forlænge kapsejladssæsonen med yderligere en mandag, som bliver den mandag den 30/9.
For at kunne gennemføre de sidste sejladser rykker vi starttidspunktet ½ time frem til kl.18 og dropper derfor skippermødet. Banen og andre informationer vil blive givet over VHF kanal 77, første gang kl.17:30 og gentaget 17:45. Banerne vil blive lidt kortere med en sejladstid på ca. 1 time for at kunne nå i havn inden det bliver mørkt.

Distancesejladsen bliver derfor flyttet fra lørdag den 29/9 til lørdag den 5/10 med efterfølgende præmieoverrækkelser, moleøl, grillpølser og hygge.

På grund af de ændrede sejlads datoer kan nogle både være forhindret i at deltage i alle sejladserne.
For at kompensere disse både bliver der en fratrækker blandt de sidste 4 sejladser den 16/9, 23/9, 30/9 og 5/10.
Det vil sige, at det dårligste resultat blandt de sidste 4 sejladser bliver fratrukket det samlede pointtal ved beregning af den samlede placering.

Håber alle er tilfredse med denne løsning, og så glæder vi os til noget godt vejr og vind om mandagen resten af september

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial